
Certificeret Hypnotisør & HypnoseTerapeut

Giv slip på Uønskede
tanke- og handlemønstre
Finder du dig selv gentagne gange i de samme mønstre eller situationer, selvom du ønsker at ændre dem? Har du svært ved at bryde med vaner eller ændre dine tanker? Hypnose kan være en effektiv løsning for dig.
I mange af de problemstillinger, jeg arbejder med i klinikken, er negative tanke- og handlemønstre en central del af udfordringen. Det kan være noget så simpelt som at ty til sukkerholdig mad, selvom du gerne vil lade være, eller det kan handle om gentagne negative tanker om dig selv, eller en tendens til at overtænke situationer. Disse negative tanker og uønskede adfærdsmønstre kan være så belastende, at de opleves som det største problem i sig selv

Selvværd og Hypnose
Lavt selvværd er ofte et gennemgående tema, når vi dykker ned i den dybere selvforståelse gennem hypnose. Selvværd handler om, hvor meget værdi du tillægger dig selv som individ, og i hvor høj grad du føler, at du er god nok og kan acceptere dig selv, præcis som du er. Når lavt selvværd er til stede, spiller det ofte en stor rolle i psykiske udfordringer og de uønskede tanke- og handlemønstre
Hvordan kan Hypnose hjælpe
Hypnose kan hjælpe dig med at bryde de uønskede tanke- og handlemønstre ved at arbejde direkte med dit underbevidste sind. Under en hypnosesession guides du ind i en dyb afslappet tilstand, hvor vi kan afdække årsagerne til de uønskede mønstre gennem samtale og visualisering.
Jeg anvender forskellige teknikker under hypnosen for at omstrukturere eller omprogrammere dine tankemønstre. Dette kan inkludere at erstatte negative tanker med positive, ændre dine overbevisninger om bestemte situationer, reducere angst eller fobier, eller ændre vanemæssig adfærd. Hypnose kan også bruges til at identificere og bearbejde underbevidste traumer eller oplevelser, der kan ligge til grund for dine uønskede mønstre. Ved at arbejde med og frigøre disse traumer kan du opnå øget selvværd, større selvtillid og en bedre mental balance.